Vision, mission og værdier

Søren Dige: Et sundhedstilbud til alle medarbejdere
Søren Dige grundlagde WellB med ønsket om at gøre en reel forskel for menneskers sundhed og trivsel. Inspireret af sin baggrund inden for stressbehandling og en samtale med en ven, indså han behovet for en mere inkluderende tilgang til forebyggelse – og fik idéen til en platform, der favner alle medarbejdere, ikke kun de få. Han ønskede at bryde med idéen om, at sundhed kun handler om træning, og i stedet skabe en bred palet af aktiviteter, kurser og sociale arrangementer, der inspirerer til varig forandring.
Selvom Søren ikke længere er en del af den daglige drift i WellB, brænder han stadig for at gøre en målbar forskel, som kan ses på Danmarks sundhedsstatistik, og derfor samarbejder WellB også stadig med Søren om kurser, foredrag, workshops og coaching – om alt det, hvor mennesket er i centrum.
Vision
WellB’s vision er at være en virksomhed, der målrettet bidrager til at styrke sundheden i Danmark ved at prioritere forebyggelse og fremme trivsel.
Mission
WellB vil tilbyde ydelser, som bidrager til, at vores virksomhedskunder kan se en konkret forskel i deres sygefraværsstatistik og registrere en bedre performance blandt deres medarbejdere.
Vi vil øge medarbejdernes bevidsthed om, hvad der skaber sundhed og trivsel såvel fysisk som mentalt og socialt. Vi har et særligt fokus på de 20% af virksomheders medarbejdere, der statistisk set er i højrisiko for at udvikle livsstilssygdomme som følge af dårligt fysisk og mentalt helbred, og vi tilbyder ydelser, der konkret kan rykke medarbejdere ud af risikozonerne.
Værdier
Vores værdier i WellB handler først og fremmest om, at vi vil være servicemindede og møde vores kunder med professionalisme, imødekommenhed og hjælpsomhed. Vores tilgang er resultatorienteret, løsningsfokuseret og effektiv, så vi sikrer værdi og konkrete løsninger, der gør en forskel.
Sammen skaber vi en sundere og stærkere arbejdsplads.
