Ballerup, Ballerup Super Arena

Håndbold / Kvindelandskamp – EM-kvalifikation – Danmark vs. Polen

2. March 2024


WellBs platform udbydes gennem din virksomhed og er med til at fremme det gode arbejdsmiljø og den sunde arbejdsplads.

Log ind for at tilmelde dig. Hvis du er FLEX medlem har du kun adgang de kategorier, som dit medlemskab omfatter.

SKU: haandbold-kvindelandskamp-em-kvalifikation-danmark-vs-polen Category:
Beskrivelse
Detaljer

Gennem lodtrækning tilbage i april stod det klart, at Danmark skal besejre Polen og Kosovo i jagten på en billet til EM-slutrunden, som afholdes i Østrig, Ungarn og Schweiz i december 2024.

Tilbage i oktober tog de danske Håndboldkvinder et stort skridt mod kvalifikation til EM 2024, da de besejrede Kosovo på både hjemme- og udebane. Nu skal det sidste skridt så tages mod Polen den 2. marts, hvor Ballerup Super Arena skal danne ramme om kampen på hjemmebane.

– Ovenpå ni helt fantastiske kampe på hjemmebane i Jyske Bank Boxen her under VM, glæder vi os allerede rigtig meget til at skulle spille på hjemmebane igen – og forhåbentlig glæde det sjællandske håndboldpublikum med en rigtig god håndboldkamp. Vi jagter selvfølgelig en plads ved EM til næste år, og det ville være stort at kunne sikre kvalifikationen endeligt på hjemmebane, udtaler landstræner Jesper Jensen.

Det bliver første gang, at de danske håndboldkvinder indtager Ballerup Super Arena, som herrelandsholdet har gjort det én gang tidligere. Det var tilbage i 2011 i en EM-kvalifikationskamp mod Schweiz.

I Ballerup Idrætsby glæder man sig til at få besøg af kvindelandsholdet:

– Vi glæder os til at byde de danske VM-bronzevindere velkommen i Ballerup Super Arena. Vi er mange, der har siddet klistret til skærmen og været imponeret over deres præstationer under VM. Jeg håber, at mange danske tilskuere vil være med til at skabe en festlig stemning i Ballerup Super Arena til kampen, siger borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen.

Fakta om EM-kvalifikationen
Danmark er i Gruppe 8, som er den eneste gruppe med blot tre og ikke fire hold i EM-kvalifikationen. Det betyder, at Danmark kun skal spille fire og ikke seks kvalifikationskampe.

Polen og Kosovo er modstanderne i Danmarks gruppe, og dermed møder Håndboldkvinderne intet hold fra fjerde og nederste seedningslag. De to bedste hold fra gruppen går videre til mesterskaberne i Østrig, Ungarn og Schweiz.

Fire nationer er allerede kvalificeret til EM. Det gælder de tre værtslande samt de forsvarende mestre fra Norge.

Danmark har allerede fire point efter de to sejre i oktober over Kosovo. Nu venter Polen så i de sidste to kvalifikationskampe.

Praktisk info:

Det er muligt at tilmelde sig frem til 3 uger før aktivitetsstart, hvis der er flere ledige billetter.
Har du spørgsmål vedr. aktiviteten så kontakt os på info@wellb.dk
Du og dine kolleger vil nogle dage inden aktiviteten få tilsendt jeres personlige billet. Husk at alle deltagere selv skal tilmelde sig aktiviteten.

Information om pris

Denne aktivitet er inkluderet i WellB free aftalen, samt hvis din WellB flex aftale inkluderer denne aktivitet.
Pris UDEN WellB aftale er kr. 300,-.
Med WellB basic får du 30% rabat på prisen UDEN WellB aftale ekskl. moms.

Gebyr ved sen afmelding

Har du tilmeldt dig aktiviteten og afmelder dig senere end 7 dage før afholdelse opkræves et No Show Fee på kr. 300. Gebyret er personligt og opkræves ved tilsendelse af betalingslink. Har du mulighed for at afsætte din billet til et andet WellB medlem, så frafalder gebyret.

 

Detaljer

Dato: 2. March 2024

Starter kl.: 16:00

Slutter kl.: 18:00

Sted: Ballerup Super Arena

Adresse: Ballerup Idrætsby 4, 2750 Ballerup

Telefon: WellB +45 2828 3333