København, Tivoli Hotel og Congress Center - Carstensen salen

Foredrag / Imran Rashid – Find den mentale balance i en digital tidsalder

9. January 2024


WellBs platform udbydes gennem din virksomhed og er med til at fremme det gode arbejdsmiljø og den sunde arbejdsplads.

Log ind for at tilmelde dig. Hvis du er FLEX medlem har du kun adgang de kategorier, som dit medlemskab omfatter.

SKU: foredrag-imran-rashid-find-den-mentale-balance-i-en-digital-tidsalder Category:
Beskrivelse
Detaljer

I den digitaliserede verden bliver det stadig sværere at finde fodfæste, og det udfordrer vores fysiske og mentale trivsel. Hver dag bombarderes vi med enorme mængder data, som vi skal sortere, bearbejde og gemme – og hvis vi er heldige, glemme igen. Det er tid til handling! Imran Rashid, landets førende ekspert indenfor digital sundhed, præsenterer i sit nyeste foredrag strategier, du kan anvende til at genvinde kontrollen over dit digitale liv og finde den mentale balance i en kaotisk verden.

HOMO DIGITALIS
I første del af foredraget vil Imran blandt andet gennemgå menneskehjernens udvikling og hvordan vi er blevet til dem, vi er. For hvad er egentlig forskellene på primitive dyr og intelligente mennesker? Og er vi tænkende væsner, der føler – eller følende væsner, der kan tænke?

SLUK
I denne del af foredraget vil Imran Rashid gennemgå de grundlæggende forudsætninger, man bør kende til for at forstå digitaliseringens indvirkning på os som mennesker. Han vil forklare, hvordan tech-giganterne arbejder, hvordan digital manipulation ser ud og give konkrete eksempler på de lyssky metoder, der anvendes til at forme særligt børn og unges virkelighed. Endelig viser han, hvordan den næste bølge af AI-drevne algoritmer kommer til at forme verden, som vi kender den, for altid.

MÆRK
I sidste del af foredraget anviser Imran veje til en bedre balance og mere mental trivsel og sundhed for os alle. Han viser hvilke forudsætninger, der er påkrævede for, at vi som mennesker kan trives – og hvordan begrebet mærkbarhed indgår som en vigtig del af løsningerne. Hvilke rum, rammer og ritualer skal der til for, at vi som mennesker kan udvikle os med teknologien i vores liv – samt hvordan vi undgår at blive afviklet af den?

Om Imran Rashid
Imran Rashid er speciallæge i almen medicin, serieiværksætter og tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet. Han er forfatter til bestsellerne ”SLUK”, ”Offline”, ”Sunde Vaner – skabt med vilje” og den seneste bestseller ”Mærkbarhed”. Derudover arbejder han i den globale healthtech-virksomhed Lenus.io som sundhedsfaglig innovationsdirektør, og endelig er han manden bag borgerforslaget, der skal hæmme tech-industriens kommercielle udnyttelse af børn og unge.

Praktisk info:

Det er muligt at tilmelde sig frem til 5 dage før aktivitetsstart, hvis der er flere ledige billetter.
Har du spørgsmål vedr. aktiviteten så kontakt os på info@wellb.dk

Du vil nogle dage inden aktiviteten få tilsendt din personlige billet til aktiviteten. Er I flere fra samme virksomhed, der er tilmeldt, vil vi altid forsøge at placere jer samlet.

Information om pris

Denne aktivitet er inkluderet i WellB free aftalen, samt hvis din WellB flex aftale inkluderer denne aktivitet.
Pris UDEN WellB aftale er kr. 374,-.
Med WellB basic får du 30% rabat på prisen UDEN WellB aftale ekskl. moms.

 

Detaljer

Dato: 9. January 2024

Starter kl.: 19:00

Slutter kl.: 21:00

Sted: Tivoli Hotel og Congress Center - Carstensen salen

Adresse: Arni Magnussons Gade 2, 1577 København

Telefon: WellB +45 2828 3333